Halloween

I aften har vi holdt en lille fest i anledningen af Halloween. Vi ville ikke gøre noget stort ud af det, men lidt klædt ud var vi da. Vi bestilte pizza til aftensmad og spiste så sammen. Dog var Ben ikke til stede. Vi ved ikke helt hvorfor, men vi gik ud fra, at han var på arbejde. Han kom hvert fald hjem for kort tid siden.

Det var også en rigtig hyggelig aften. Vi sang med på en masse Disney sange, spiste den overraskende gode pizza og legede krig med balloner. Alt var festligt, indtil der gik ild i Ranias hår. Puha, hvor der stank fælt. Og hun var selvfølgelig lettere chokeret. Heldigvis har hun et enormt hår, så man ser det ikke så meget, selvom der faktisk mangler en ordentlig tot.

Så vi gik en afsluttende aften tur for at se, hvorledes de andre havde pyntet op rundt omkring.

Når magtesløsheden rammer

Ja, at jeg er negativ, kan man vist roligt sige. Lone og jeg er jo blot to ud af mange tusinde, som i god tro havde købt billetter hos Sterling. Det viste sig jo at være en rigtig dum ide for at sige det mildt. De gik konkurs i går, så vi står med en værdiløs returbillet. Det skabte selvfølgelig lidt panik til at starte med, men i dag er der lidt mere styr på tingene. Vi har booket billetter hos RyanAir i stedet for, så vi flyver hjem om morgenen torsdag d. 18. december, altså en dag tidligere end planlagt. Vi måtte slippe ca. 400 kr hver, så det kunne have været meget værre. Bussen til Stansted er også bestilt, og det er da trods alt positivt, at Stansted ligger tættere på end Gatwick, hvor vi skulle have været fløjet fra med Sterling. Så de billetter var ikke helt så dyre som forventet.

Så nu er der "bare" et kæmpe stort problem tilbage, som vi har svært ved at løse. Med Sterling havde vi købt og betalt for at få ekstra bagage med, da vi godt var klar over, at der ville være meget. Så vi havde betalt for to kufferter, som hver måtte indeholde 20kg, altså 40kg bagage i alt. Og her opstår problemet. For med RyanAir tillades der maksimalt 15kg, og det er altså langt fra nok. De kræver £12 (ca. 110 kr) pr kg overvægt. Så har jeg f.eks. 25 kg overvægt, ja, så lyder prisen på £300 (ca. 2800 kr), hvilket jo er helt vanvittigt. Vi har kontaktet et shipping firma for at høre, hvordan priserne lød der, men det er heller ikke billigt. Ca. 1000 kr ville vi skulle slippe hver. Så lige nu synes jeg bare, det hele er frygtelig uretfærdigt og alt for kaotisk. Det her ender med at blive en rigtig, rigtig dyr affære.

Hvis der er nogen, som har andre forslag til, hvordan vi får vores bagage hjem, så kom endelig med dem. Alt vil blive modtaget med kyshånd!

Og så kom der sne!

Den er god nok. Det har sørme sneet i dag. Og endda så meget, at man kunne lave snebolde af det. Det er dog allerede forsvundet igen, for det blev langsomt til regn. Men jeg var hurtig og nåede at få taget et billede. Kig på bladene i forgrunden. Der kan man godt se, at der ligger en smule sne. Vi har især moret os over Keib, der kun har set sne en gang før. Han er bestemt ikke glad for det kolde vejr, og da slet ikke sne. Han truer sågar med at skippe alt undervisning i protest, når det sner. For så kan man jo ikke gå uden for en dør, det er klart (!) :-)

I dag har den bare stået på normal undervisning. I engelsk grammatik for at det ikke skal være løgn. Men jeg kan jo egentlig godt lide grammatik, så for mig gjorde det ikke spor. Desværre har jeg ikke sovet ret meget de sidste to nætter, så havde lidt svært ved at koncentrere mig. Så det er rart, at vi kun har timer fra 9-11, så det ikke er så lang tid, man faktisk skal lave noget seriøst. Vi har også fået bestilt alle vores engelsk bøger til seminariet i Danmark idag. Så det bliver dyrt, når vi skal hente dem i morgen. Suk, det er hårdt at være studerende :-)

Har også været ved lægen i dag for at få tjekket op på håndleddet. Han bøjede lidt i det og konkluderede hurtigt, at jeg har betændelse i leddet. Kuren er nogle strækøvelser og en masse tålmodighed. Jeg har dog fået besked på at lægge skinden på hylden og kun bruge den, når jeg skal bruge håndleddet aktivt, f.eks. ved indkøb, brug af computer osv.

Og så har jeg måtte indse, at det efterhånden er blevet for svært at leve uden 'facebook'. Så nu er jeg krøbet til korset, og har forsøgt at oprette mig derinde. Den bekræftelses email, som de gerne skulle have sendt til mig, har jeg dog ikke modtaget endnu, så hvorvidt det faktisk lykkes mig at blive 'facebooker', ja, det vides ikke med sikkerhed endnu. Dam-da-da-dam...

En rigtig søndag

I dag har været præcist, som en søndag bør være. Jeg har lavet absolut helt og aldeles ingenting. Jeg har virkelig ikke lavet dagens gode gerning. Ja, for det ikke skal være løgn, så har jeg knap nok været uden for døren. Det var kun fordi, vi ville have cola til aftensmaden, at vi bevægede os. Men da vi jo har egen butik her på universitetet (se billede), så var det ikke langt, vi skulle trave. Så den har virkelig bare stået på ren afslapning i dag. Og det er altså rart efter en lang uge.

Det var en rigtig god aften igår. Vi hyggede os virkelig, og der blev taget mange gode billeder. Jeg havde dog ikke mit kamera med, da det ikke fungerer så godt med blitz, så jeg skal lige have kopieret billederne fra de andres kameraer, før de kan blive lagt ud. Men det skal nok ske - på et tidspunkt :-) Keib, som aldrig havde prøvet at bowle før, blev 'ramt' af en ordentlig omgang begyndergheld, og han var rent faktisk lige ved at finde det første spil. Sejren gik dog til Kostas. Lone og jeg landede lige i midten, mens Rania og Ben stod for de to sidste pladser. I det andet spil skiftede vi lidt roller. Ben fik lige pludselig styr på kuglen og tog rimelig suverænt sejren. Kostas blev nummer 2, jeg (!!!) blev nummer 3, Keib nummer 4 og Lone og Rania rodede rundt i bunden. Så jeg tabte slet ikke, som jeg havde forventet. Bowling har jeg aldrig været god til, men jeg synes det er rigtig sjovt. Og igår var ingen undtagelse.

Vi afsluttede aftenen på McDonald, inden vi tog en taxa hjem. Eller dvs. Kostas, Rania, Lone og jeg ville egentlig have haft en øl på en pub. Men da Ben skulle op på arbejde i morges, besluttede ham og Keib at gå hjem. Det er altså ved at være noget køligt om natten, og det er en gåtur på ca. tre kvarter. Vi fandt imidlertidigt ikke nogen pub, der så hyggelig ud, så vi besluttede at tage en taxa hjem i stedet for at blive ved med at vade rundt. På vej hjem så vi Keib og Ben, de var nået ca. halvvejs. Taxaen lugtede ret underlig af noget sødligt et-eller-andet, og jeg fik det virkelig dårligt. Blev ramt af en pulserende hovedpine og en ordentlig omgang kvalme. Så jeg gik direkte i seng, mens de andre tre lavede varmt kakao til de vandrende gutter. Det blev de vist rigtig glade for :)

En meget værdifuld pakke

Så har jeg sørme også modtaget min første pakke herovre. Fra min kære mor. Ih, hvor var den rar at finde i postkassen. Glæden var selvfølgelig stor hos både Lone og jeg, da den viste sig at indeholde en pose Piratos og en pose Tyrisk Peber. Namme nam, salt lakrids og stærke bolcher kan man aldrig få for meget af. Så nu guffer vi igen løs. Og så gav vi også Kostas en smagsprøve. Lakrids findes åbenbart heller ikke i Grækenland, så han så lidt sjov ud, da han proppede den i munden. Men nu har han da også prøvet det :)

Foruden de to poser lakrids var der også en halskæde i pakken. En perle i en sølvkæde. Den tilhørte min farmor, og hun var rigtig glad for den. Min mor synes, at jeg skal have den. Det lyder som en kliche, men i sådan et tilfælde er tak kun et fattigt ord. At have lidt af min farmor her ved mig betyder alt.

Hallelujah!

Så har vi færdiggjort vores praktisk på St. Gregory's Catholic Primary School. Og det har godt nok været nogle fantastiske dage. Okay, vi har brokket os lidt over, at vi har skullet med bussen allerede kl. 08.00 og ikke har været hjemme før 16.30, men det er småting. Aldrig er jeg blevet modtaget så godt på en skole. De fik det virkelig til at føles, som om vi gjorde dem en tjeneste ved at være der.

Og det endda selvom det har været nok den mest stressende uge i hele skoleåret. Tirsdag og onsdag var der nemlig sådan nogle inspektorer, som, hvis de finder skolen dårlig, har magt til at lukke det hele. Så det hele skal bare køre, og alt, alt skal være 100% i orden. Og det har man altså sagtens kunne mærke på lærerne, der har virket trætte og udkørte til tider. Puha, vi er glade for, at man ikke gør sådan hjemme i Danmark.
Men vi kom igennem det, og i dag har været en rigtig fest dag. Og så fordi de har ferie i næste uge herovre, og lærerne skal på kursus i morgen, så i dag er sidste dag før ferien.

Stephen, som jeg har været tilknyttet, er en ildsjæl uden lige. Han brænder så meget for sit arbejde, og det skinner virkelig igennem i undervisningen. Tænk, hvis alle lærere var sådan... Og så har han givet mig så mange papirer og mapper, så vi har super mange ting at tage med tilbage til Danmark. Det er bare så fedt.

Og ja, det er en meget katolsk skole, og det hele er lige en tand for helligt til mig. De ber rigtig meget i løbet af dagen, der er kors i alle rum, og på gangene står der mange statuer af helgener. Men det har bare været en del af en meget anderledes oplevelse, som vi er så glade for, at vi har fået.

I morgen står den på tøjvask og lidt indkøb. Lørdag har vi arrangeret fællesbowling for hele lejligheden. Og alle har sagt ja til at komme, så vi bliver seks. Det bliver fedt endelig at lave noget sammen allesammen.

Zoologisk have

I går ankom Lones forældre. Så vi lavede mad og spiste sammen her i lejligheden i går aftes, hvorefter vi kørte dem hjem i vores fine bil.

I dag har vi jo så været i zoologisk have. Vi kørte lidt i 11 og var der så ved 12-tiden. Og vi blev bestemt ikke skuffede. Aldrig har jeg set så mange aber i mit liv. Det er åbenbart deres specialitet, eller hvad man kan kalde det. Aber her, aber der, og aber alle vegne. Så jeg har taget så mange billeder af aber, at i tror, det er løgn. Men det var en fornøjelse at se, hvor godt dyrene havde det. Dejlige, store burer og indhegninger, hvor de havde masser af plads at boltre sig på. Og det kan man altså sagtens mærke på dyrene, for de virkede glade og tilfredse med tilværelsen. Flere af aberne teede sig endda foran kameralinserne, og nød tilsyneladende den megen opmærksomhed. Foruden alle de mange aber så vi også flere forskellige slags fugle, lamaer, løver, geparder, elefanter, kameler, giraffer, pingviner, søløver, skildpadder, fisk og garanteret en masse andre, som jeg ikke lige kan huske nu. Vi har hvert fald haft en rigtig god dag. Så det har ikke betydet spor, at det har været overskyet og blæsende hele dagen, for vi har haft så meget andet at kigge på.

Og selvom klokken nu kun er lidt i ni, så er jeg mere eller mindre klar til at kravle under dynen. En hel dag udenfor giver en dejlig, behagelig træthedsfornemmelse i kroppen, så jeg satser på at sove godt i nat. I køleskabet står vores madpakker klar, for vi skal i praktik på en skole i morgen, så vi skal en time tidligere afsted end normalt.

I menuen til højre er der et link til en side, som jeg løbende opdaterer med billeder herfra. F.eks. er alle de mange billeder fra turen i dag at finde der.

Wake up it's a beautiful morning...

... Således stod der skrevet på vores fælles tavle imorges. Kostas, grækeren, har det med at skrive alt muligt derpå. Og han havde da så sandeligt ret. For det var en rigtig dejlig morgen at vågne op til. Blå himmel og begyndende solskin, skal man ikke klage over her midt i oktober måned. Temperaturene sniger sig dog ikke op over de 15°C, men det gør ikke spor. Humøret stiger automatisk, når vejret arter sig så pænt, som tilfældet har været den sidste uges tid. It's amazing!

Ellers er der ikke det store at berette om. Ugen her er gået utroligt hurtig, men kan ikke lige sætte en finger på, hvad der har været årsagen til det. I morgen kommer Lones forældre, og vi planlægger at lave mad til dem her og så måske en bowling tur om aftenen. Vi har lejet en bil, som Lone og jeg skal hente i morgen lige over middag, så det er nemmere for os at komme rundt. Og rundt det skal vi, for hvis vejret fortsat er godt, så skal vi i zoologisk have søndag. Vi har fundet en stor en, som ligger en times kørsel herfra, og det synes vi ikke er så slemt. For det er så hyggeligt at kigge på dyr :) Og det er bare så lang tid siden, jeg sidst har været i zoologisk have, så jeg glæder mig som et lille barn.

I've got mail!

Mit første rigtige brev! For jeg har jo sådan set fået et brev fra Danmark, men det var formelt og kedeligt, og var bare information om, at jeg nu var registreret som brevstemme, så det tæller ikke rigtig. Næh, nu har jeg fået et ordentligt brev, som var rart at åbne og læse. Så tak for det. Et svar tilbage kommer naturligvis, for det har jeg jo lovet. Desuden er det så hyggeligt med god, gammeldags brevudveksling.

Igår var ellers komplimenternes dag. Først var jeg faktisk lidt deltagende i vores English Specialism time, hvor det handlede om grammatik. Så efter timen sagde han, at vores grammatik var superb, og at det faktisk gjorde en skam ud af de andre. Eller noget i den stil. Så Danmark vs. England : 1-0!

Om aftenen lavede jeg (!!!) wok til aftensmad. Med karry, grønsager, kylling og ris. Og det smagte endda ret godt. Og da vi så havde ca. en skålfuld tilbage, kom Keib (afrikaner-fyren) forbi og snuppede resten til sin aftensmad. Og han sagde sørme, at det smagte rigtig godt. Wuhuu, jeg kan faktisk lave lidt mad, og det endda uden at forgifte folk. Et stort 5-tal til mig fra Etta!

Orv, og så skal vi da foresten i praktik i hele næste uge. På en katolsk skole. Katolsk! Og de er vist super religiøse, så det bliver noget at en omvæltning. Men vi ser det nu bare som noget positivt, for så har vi også prøvet det. Hvad vi skal forvente osv., det ved vi ikke endnu. Vi ved bare, at vi skal møde op på mandag. Hvornår, ja, det ved vi sådan set heller ikke. Men spændende, det er det da :)

Dinner and a movie

Eller dvs. vi gjorde det lidt i omvendt rækkefølge: Så filmen først og spiste så bagefter. Og som billedet nok har afsløret, så var vi inde at se The House Bunny. Den handler om den her tøs, som bliver smidt ud af the Playboy Mansion, og herefter bliver House Mother i et af de hersens soroties (dansk oversættelse kan jeg ikke lige komme på). Og ja, Hugh Hefner og hans tre kærester er skam med. Jeg holder virkelig meget af de her lidt ligegyldige film, der bare er til for at underholde, og den her faldt ikke uden for den kategori. Så det var et godt valg.

Aftensmaden spiste vi på en kinesisk restaurant, hvor det stod på en gigantisk buffet med alt, hvad hjertet kan begære. Eller dvs. næsten alt, for alm. salat var ingen steder at finde. Så vi har helt sikkert opbrugt vores ugentlige (eller månedlige) kvote af olie. Men det smagte godt :) Og så var der også dessert buffet med en hel masse frugt, is og kage. Så det faldt selvfølgelig lige i vores smag, kan i nok regne ud.

Og så har Lone modtaget sit første brev i dag, hvilket hun har ventet længe på. Og må jeg i den forbindelse lige påpege, at min adresse er at finde øverst til højre på denne blog, så send i bare en masse breve til mig :) Jeg er god til at svare!

Fællesmøde

I går var en af de længere dage. Eller ja, dagene er vel lige lange, men nogle gange føles det jo bare som længere tid. I ved, hvad jeg mener :) Vi havde geografi som sædvanligt fra 9-11. Og så havde vi fået flyttet vores ICT timer, så de i stedet lå fra 14-16. Det passer jo som sådan meget godt, fordi vi så kan nå hjem at spise frokost i mellem tiden. Og så direkte ned at handle ind til aftensmaden efter ICT. Vi var godt trætte i hovederne, så det blev bare til nogle færdigretter. Lone fik lasagne og jeg fik spaghetti cabonara. Så havde vi lige lidt tid for os selv, inden vi havde arrangeret et fælles møde i køkkenet kl. 21. Vi havde fået udleveret nogle papirer, som skulle udfyldes og underskrives af os alle seks. Det drejede sig om, at vi skulle aftale nogle regler for vores lejlighed. Men vi har ikke haft de store problemer, så det var egentlig bare lidt hyggesnak. Men det var nu meget fedt at være samlet, det har vi ikke været allesammen før.

Og så har jeg (vi?) besluttet mig for, at jeg ikke kan lide Ben, the franskmand. Han er arrogant som bare pokker. Eller det er hvert fald mit første indtryk af ham. Nærmest hver evig eneste gang man stiller ham et spørgsmål, svarer han: "In French". Altså helt ærligt, hvis han ikke har tænkt sig at lære sproget her, så kunne han da være blevet hjemme. Tror ikke han får det store ud af sine timer. Men det må han jo ligge at rode med :)

The Jurassic Hitdino

Her er anstrengelserne efter anden ICT time så. Denne gang har vi arbejdet med still-frame-animation, hvor man sætter en hulens masse billeder sammen for at kreere en lille film. Sådan lidt Walter and Gromice agtigt. Take a look :)

Mmm... God mad!

Vi er simpelthen så gode til at få lavet mad hver dag, at vi fortjener et lille klap på skulderen. Eller okay, ja ja, det er måske ikke helt så meget mig, der fortjener det. For som de fleste har opdaget, så er jeg bestemt ikke nogen ørn i et køkken. Tværtimod, fristes man vel til at sige. Men jeg synes det er hyggeligt, og Lone er villig til at lære lidt fra sig. Hvem ved, måske jeg rent faktisk kan lave bare lidt mad, når vi kommer hjem igen? Retten på billedet er ikke noget stort og vildt - blot en god gang spaghetti bolognese med grøn salat til. Vi holder af det enkelte, og det smagte virkelig godt. Det var så aftensmaden i går. I dag har vi fået pastasalat med tun og naan-brød til. Igen virkelig simpelt, men hey, det smagte også rigtig godt, og det er da i virkeligheden det vigtigste.

Har sørme også været i skole i dag. Og selvom 2 timers lektioner uden pause kan virke temmelig uoverskueligt, så har det ikke været et problem indtil videre. Det er nemmelig super spændende. Og lærerne er gode til at variere undervisningen.

Og så har vi, for at prøve noget nyt, lige været uden for på plænen igen. Ta da da, brandalarmen gik! Heldigvis stod vi der kun 10 min, men det er altså halv koldt og temmelig meget spild af alles tid. Få så styr på teknikken, blev der sagt!

Big time update!

Først og fremmest, så er der værd at nævne, at vi nu er fuldtalligt her i lejligheden. Vi har hele den her uge boet 6 mennesker fra fire forskellige lande: Ben, en 25-årig fyr fra Frankrig - Keib, en 21-årig fyr fra Botswana - Kostas, en 21-årig fyr fra Grækenland - Rania, en 20-årige pige også fra Grækenland. Så i kan rigtig nok tro, at vi er blevet multikulturelle. Desværre er det kun Kostas, som snakker flydende engelsk. Og især Ben snakker elendigt engelsk og er enorm svær at forstå. Med Keib går det lidt bedre, men det er godt nok gebrokkent. Rania snakker nærmest overhovedet ikke. Jeg ved ikke, om det er fordi hun er for usikker, eller hvad der er galt.

Ellers sker der ikke det store. Vi er startet i skole, og især pædagik timen i fredags var virkelig spændende. Det er et fag, jeg tror, jeg bliver rigtig glad for. Også geografi var fint, men det er jo ikke lige et af mine kernefag. Dog kommer vi nok til at være meget på i næste uge, da timen skal handle om, miljøet på skoler i andre lande, og der kan vi naturligvis byde ind med en masse.

I går var vi på shopping tur. Jeg var simpelthen nødt til at få købt nogle vintersko. Har kun mine små ballerinaer med, og de varmer altså ikke meget. Så nu har jeg købt mig nogle store klodser, men i det mindste er de virkelig rare at have på, og så varmer de så dejligt. Også et tørrestativ fik vi slæbt hjem. Sidst vi vaskede tøj, hang vi det hele op i køkkenet, men det kan vi jo ikke længere, nu hvor vi ikke bor her alene mere. Så vi må skiftes til at have tøjet hængende på vores værelser.

Jeg døjer stadig med smerter i mit venstre håndled, men det bliver heldigvis bedre, omend det går ekstremt langsomt. Så har stadig min (mors) fine skinne på, så det får den fornødne ro.

Vejret er elendigt i dag. Det har mere eller mindre stået ned i stænger hele dagen. Nu er der så en lille pause, som vi vil benytte til at få handlet ind til aftensmaden. Man bliver hurtig vant til, at alting har åbent alle dage herovre :-)

Kryds vejen sikkert!

Her kan i så se resultatet af vores første ICT time. Altså noget IT-halløj :)

Den svære afsked

Jeg har sagt det før, og jeg siger det gerne igen: Jeg hader, hader begravelser. Og det gør det selvfølgelig kun meget værre, når personen i kisten var en, du holdt ufattelig meget af. Men nu har min farmor fået fred, og det er trods alt en lille trøst. Det var dejligt, at så mange dukkede op for at sige farvel, for det havde hun fortjent. Nu er det overstået, og selvom vi nok alle vil være mærket af sorg og savn et stykke tid endnu, så er det stadig tid til at kigge fremad igen.

Jeg er jo også tilbage i det engelske igen. Dog har vi ingen timer i dag, så skulle heldigvis ikke op til noget. Lone skal vaccineres mod meningitis, og ellers skal vi bare have handlet lidt ind. Det er dejligt med en rolig dag ovenpå den lange rejse i går, så jeg klager ikke.