I går var en af de længere dage. Eller ja, dagene er vel lige lange, men nogle gange føles det jo bare som længere tid. I ved, hvad jeg mener :) Vi havde geografi som sædvanligt fra 9-11. Og så havde vi fået flyttet vores ICT timer, så de i stedet lå fra 14-16. Det passer jo som sådan meget godt, fordi vi så kan nå hjem at spise frokost i mellem tiden. Og så direkte ned at handle ind til aftensmaden efter ICT. Vi var godt trætte i hovederne, så det blev bare til nogle færdigretter. Lone fik lasagne og jeg fik spaghetti cabonara. Så havde vi lige lidt tid for os selv, inden vi havde arrangeret et fælles møde i køkkenet kl. 21. Vi havde fået udleveret nogle papirer, som skulle udfyldes og underskrives af os alle seks. Det drejede sig om, at vi skulle aftale nogle regler for vores lejlighed. Men vi har ikke haft de store problemer, så det var egentlig bare lidt hyggesnak. Men det var nu meget fedt at være samlet, det har vi ikke været allesammen før.
Og så har jeg (vi?) besluttet mig for, at jeg ikke kan lide Ben, the franskmand. Han er arrogant som bare pokker. Eller det er hvert fald mit første indtryk af ham. Nærmest hver evig eneste gang man stiller ham et spørgsmål, svarer han: "In French". Altså helt ærligt, hvis han ikke har tænkt sig at lære sproget her, så kunne han da være blevet hjemme. Tror ikke han får det store ud af sine timer. Men det må han jo ligge at rode med :)
fredag, oktober 10
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)

Ingen kommentarer:
Send en kommentar