Så er der kun tilbage at håbe

Ansøgningen er sendt til JCVU i Aarhus. Men der er ingen garanti på, at den når frem i tide. Jeg kan heldigvis følge brevets tur på nettet, så jeg i det mindste har en ide om, hvor den er henne af i verden. Men det er nok en nogen dum ide lige at ringe til seminariet for at høre hvordan og hvorledes. Men når alt kommer til alt, så er det ude af mine hænder nu. Første del er op til Royal Mail og Post Danmark. Anden del er op til mine karakterer og ikke mindst de andre ansøgeres karakterer. Så kryds fingre for mig allesammen. Forhåbentlig får jeg ikke brug for det, men “better safe than sorry”, som de siger på disse kanter. Tjekkede seminariets hjemmeside i dag for at se, om der var kommet informationer om studiestart. Og jeg som troede, at man startede en gang i september. Næh nej, der er studiestart mandag d. 20. august. Hvilket jo kun giver mig en måneds sommerferie. Til gengæld har jeg jo så også “kun” en måned uden indtægt. Måske det egentlig er meget godt!?

Har travet rundt inden i byen i dag. Købt togbillet og en masse småting til min scrapbog. Intet tøj. Men skal da lige have tjekket, om der er noget jeg simpelt hen ikke kan leve uden, så tager på bytur igen næste lørdag.

Her til aften har vi grillet med Maureen (Mikes mor) og Tim. Det var rigtig hyggeligt. Da vi sad og snakkede i sofaen og fik et glas vin senere på aftenen, slog det mig, at det er de stunder, jeg kommer til at savne allermest. Hvor meget bare sidder og snakker, som om man altid har kendt hinanden. Det bliver ikke nemt at efterlade om 20 (!!!) dage.

3 uger tilbage

21 dage, så er jeg ikke længere udenlandsdansker. Hvor blev tiden af?

Jeg har været i et relativt dårligt humør hele dagen. Tror det hele bunder i den dumme post-strejke. Jeg er bekymret, frustreret og irriteret. Bekymret, fordi jeg ikke ved, om min ansøgning til JCVU når frem i tide. Frustreret, fordi jeg ikke kan gøre en hytten skid. Irriteret, fordi jeg bare skulle have sendt den noget før. Men sket er sket, og jeg kan jo kun håbe nu.

Jeg har heller ikke haft så meget at lave i dag. Det regnede i morges, så Mike kørte Charlotte i skole. Jeg hentede hende godt nok, men det var egentlig meget rart at komme lidt ud. Mike og James tog så ud og spillede golf, mens Michele og Charlotte tog en tur i svømmehallen. Så jeg har ikke skullet lave aftensmad. Dejlig nemt.

Selvom Mike jo havde sagt, at han ville køre mig til lufthavnen, så skal jeg nu med toget. Det er simpelthen for besværligt, fordi de også skal afsted den dag. Men det gør mig egentlig intet. Det bliver rart med den togtur helt alene, så jeg ligesom kan nyde de sidste par timer. Jeg ved, at jeg får det svært med at sige farvel og sådan, så tror det er meget godt, at jeg kan sidde for mig selv og være trist, hvis det er det jeg har lyst til. Desuden skal jeg ikke selv betale :-) Michele har nemlig foræret mig nogle værdikuponer, som hun har fået, fordi hendes tog var forsinket en dag. Men hun har ikke brug for dem, da hendes arbejde betaler for hendes togbilletter. Så endnu en gang, er jeg super heldig.

Flere problemer

Når et problem bliver løst, ja, så opstår der da bare nye. Mike og James var ude at spille golf her til aften og på vejen hjem, kørte de forbi Maureen og Tim skrev bag på alle mine dokumenter. Hvilken lettelse. Så er det da overstået og det hele er klar til at blive sendt. Men nej nej, så nemt skal det da selvfølgelig ikke gå. Royal Mail, postvæsenet på disse kanter, strejker nemlig i morgen fra kl. 03.00. 24 timer frem bliver der overhovedet ikke arbejdet. Forhåbentlig genoptager de arbejdet lørdag morgen, for ellers er jeg da i alvorlige problemer. Sendes ansøgningen lørdag d. 30. skulle den gerne nå frem til d. 5. Jeg sender den samtidig med Airsure, så jeg kan overvåge brevet på nettet hele vejen til Danmark. Det er godt nok lidt dyrt, men hvis det er det der skal til, så er pengene ligegyldige. Det er jo min fremtid det handler om.

Hmf... Tania er i et dårligt humør!

Bekræftede kopier. Aaargh!

Så har jeg også fået udtalelsen fra Michele. Der står bl.a. at Charlotte er blevet meget bedre til at læse pga. “den tid Tania har brugt på at lytte og opmuntre hende til at læse”. Der står også, at hun ved, at den hjælp jeg har givet på henholdsvis skolen i Lowestoft og Norwich har været uvurderlig. Så endnu en rigtig god udtalelse, som jeg kan bruge i min fremtidige uddannelses- og jobsøgning. Så det er jo skønt.

Så kommer næste problem. For al dokumentation skal sendes i det de kalder en bekræftet kopi. Dvs. at to forskellige personer skal skrive navn, adresse og dato bag på kopien. Og de to personer må vel og mærket ikke være i nær familie. Jana kan jeg jo ikke nå at få fat i, så det må blive Mike’s mors kæreste, Tim. Heldigvis bor de her i området, så forhåbentlig kan jeg cykle derned i morgen, så lortet kan blive sendt. Det ville være lækkert.

Jeg nyder arbejdet på skolen mere og mere. Jeg kender efterhånden børnene rigtig godt og det er trist, at tiden der er ved at rinde ud. 9 formiddage er alt hvad jeg har tilbage. Så det er bare med at få det bedste ud af det.

En rigtig, rigtig god udtalelse

Har i dag fået min udtalelse fra skolen. Og den er bestemt ikke til at klage over. Udover at liste hvad jeg har lavet der, så står der også en masse positivt om mig. Bl.a.: Oversat frit: “Hun er rolig og venlig, er altid punktlig og passende klædt.” og “Tania er entusiastik og omsorgsfuld og godt rustet til at arbejde med børn.” Yay – kunne jo nærmest ikke have skrevet det bedre selv :-) Derudover står der også kontakt detaljer på Mrs. Jones, som er læreren i klassen og at teksten kan oversættes til svensk, hvis der skulle blive brug for det. Det er helt perfekt.

Så nu mangler jeg bare den fra Michele, men den får jeg i morgen. Så kommer næste problem jo så, fordi udtalelser og karakterark skal sendes som bekræftede kopier. To uafhængige personer skal skrive navn og adresse bagpå, som vidne for, at kopierne er gode nok. Ih, hader papirarbejde. D. 5. juli er fristen, så det skal snart sendes. Men jeg skal nok finde på noget.

“Det er kvaliteten af dit arbejde, der glæder Gud, ikke kvantiteten.” – Mahatma Gandhi

FØDSELSDAG!!!

Ja, så har jeg rundet de 20. somre. Slut med at være teenager. Men hey folkens, jeg bliver altså ikke gammel. I hvert fald ikke så gammel, kun lidt.

Det har bare været en stille og rolig dag i dag. To pakker. 1 fra farmor (kort, sudoku og salte fisk) og 1 fra mor (kort, Pandora vedhæng, bolcher, lakridspastiller og gaver til ungerne), så det er skønt. Så var der alligevel lidt at pakke op. Og så en masse fødselsdagshilsener på sms, msn og mail. Tusind tak allesammen, det er altid dejligt med lidt opmærksomhed. Heldigvis kommer jeg jo snart hjem og kan kræve endnu mere :-)

Har bagt marmorkage. Og den smager godt. Ellers har jeg ikke rigtig lavet noget ud over det sædvanlige. Men det går nu nok. Det kan jeg jo råde bod på når jeg kommer hjem.

Jeg har fået en gave

Selvom jeg jo først har fødselsdag i morgen (ja, Linda, det er d. 26. – ikke den 25.!!! Hehe) så har jeg allerede fået en gave. Mike og Michele er her nemlig ikke i morgen, så jeg har fået gaven fra familien her i dag. Et rigtig sødt guld armbånd med en lille blå sten i. Og så er Michele jo rigtig snu. Æsken var nemlig i en fin lille gavepose med blomster på. Blomster der var sat på med dobbelklæbende tape, hvorfor de var ganske nemme at pille af. Og perfekte til min scrapbog. Så det var ligesom to gaver i en. Ja, hun er ikke så dum endda :-)

Jeg skulle gerne få min udtalelse fra skolen onsdag. Hun læste begyndelsen højt for mig i dag og det tegner rigtig godt Der står præcist det som man gerne vil høre. At jeg er punktlig og god med børnene. Så det er fantastisk.

Nu vil jeg nyde min sidste aften som teenager. Hehe, synes det er en sjov tanke.

Scrapbooking

Jeg har siden sidste år puttet alle mine små-mønter i en sparegris. Tanken var, at jeg på den måde ville spare lidt penge op, som jeg kunne bruge på en lille ting, der ville få mig til at huske tiden her. Målet var £20. Jeg talte pengene d. 19. juni og kunne konstatere at målet er nået let. £25,87, altså ca. 280 kr. Og så har jeg jo stadig en lille måned mere at spare op i. Dog er nogle af pengene blevet brugt i dag. Jeg har nemlig besluttet mig for, at pengene skal bruges på at lave en flot scrapbog. Med rigtig papir, album osv. Det er forholdsvist dyrt, men så har man til gengæld et varigt og flot minde. Jeg har købt et sølv album og nogle rigtig flotte papirer. Jeg har jo ret mange billeder efterhånden og har også gemt lidt småting; biografbilletter, tog- og busbilletter, opskrifter osv. Så jeg vil fortsætte med at samle og købe ting til bogen. Jeg venter dog med at lave den, til jeg kommer hjem. Min mor laver jo kort og har derfor en masse forskellige materialer, som jeg planlægger at hugge lidt af. Ssshhh... Sig det ikke til nogen :-)

4 uger tilbage

Ja, tiden går hurtigt. 28 dage har jeg tilbage i England.

Jeg har været i Lowestoft i dag. Blot et par timer, men det var rart at se byen igen. Jeg var inviteret til Farewell Party på Kirkley Centeret, hvor jeg gik på college. Desværre mødte kun en fra mit gamle hold op, men det var hyggeligt og maden var god. Det er dog en lang tur i bus og tog. Tog afsted med bussen 08.15, og var i Norwich 09.00. Tog så toget til Lowestoft 09.57 og ankom 10.45. Og så i gennem det hele en gang til for at komme hjem. Så jeg var træt og mine fødder gjorde ondt. Men det var det hele værd.

Tror desuden at jeg har brækket lilletåen på venstre fod. Den er hævet og øm, efter jeg, ved et uheld, sparkede til mit skab. Men der er jo alligevel ikke noget man kan gøre ved det, så jeg holder den bare lidt i ro. Det heler nok ret hurtigt.

Har man ikke lov til bare at være glad?

Altså er der en uskreven lov, der siger, at man ikke bare kan nyde liver og generelt være glad. Det er lidt ligesom om, at hver evig eneste gang, jeg når til det punkt, hvor jeg bare er glad, så kommer noget i vejen.

I dag var ingen undtagelse. Havde en rigtig god dag på arbejde. Jeg snakker godt med læreren, og hun har lovet at skrive min udtalelse i weekenden. Så det er jeg lidt spændt på. Vejret har også været okay. Lidt overskyet, men dejlig varmt. Så jeg cyklede smilende hjem, for så at finde et brev fra SKAT. Hmm... Dårligt nyt. Af ukendte årsager skal jeg betale 1383,00 kr i restskat for 2006. 461 kr. pr. 1/9, 1/10 og 1/11. Jeg forstår ikke et pip af det. Har ikke været skattepligtig siden 02.08.06 og da havde jeg stadig mange penge tilbage på mit frikort. Hvordan kan det så være rigtigt, at jeg ikke har betalt nok i skat, når jeg nu ikke skulle betale skat overhovedet? Jeg har overhovedet ikke forstand på sådan noget, så har du, tager jeg gerne imod gode råd og fif. Lige nu er jeg bare irriteret og sur over det. Har sendt det hele hjem til min mor, så hun kan se på det og kontakte SKAT. Man har vel lov at håbe, at der er sket en fejl. Selvom sandsynligheden er minimal... Hmf!

Når vejret gør forskellen

Det har bare været sådan en dejlig dag i dag. Jeg har været i rigtig godt humør; glad og godt tilpas. Og det bedste er, at der egentlig ikke var nogen grund til det. Det var bare en af de dage, hvor man føler, at alt er med en. Det er super, super skønt.

Men vejret har nok haft sin indvirkning. Solskin, men med en konstant brise. Så det har været lækkert at være udenfor, uden at blive overophedet og svede som en gris. Jeg har endda fået lidt farve nu (læs: solskoldning). Det stod ned i stænger langt det meste af natten. (Så jeg har sovet som en sten. Regn har en fantastisk beroligende virkning på mig. Når man altså ikke lige står midt i den, that is.) Men hen på de lyse timer, klarede det op og vi har så altså haft strålende solskin hele dagen.

Desuden har jeg fået skrevet min ansøgning til JCVU. Mangler lige anbefalingen fra skolen, men så er den ved at være klar til at blive sendt. Det skal jo også snart være, for det er ansøgningsfrist torsdag d. 5. juli 2007.

1 uge tilbage som teenager…

… Tania bliver snart gammel :-)

Nåh, men startede dagen ud med, at være i rigtig dårlig humør. En af de pakker jeg har sendt hjem til mig selv, er bortkommet. Min far fik sådan en seddel, så han kunne hente den på posthuset. Problemet er bare, at de ikke kan finde den på posthuset. Så nu er den eftersøgt. Hehe... Skæg tanke egentlig. Men det er pisse irriterende, for at sige det mildt. Så når jeg kommer hjem, bliver jeg vidst nødt til at slå en tilfældig postmand rigtig hårdt. Bare for at få det ud af systemet. De har bare at finde den... Grrr...

Men heldigvis har en række gode nyheder og gode ting fået mig i et aldeles strålende humør. Her listet:

1. Vejret! Det har været pragtfuldt vejr i dag. Sommer og sol. Skøøøøøøønt!
2. Mike har lovet at køre mig til lufthavnen den 20. Det er virkelig dejligt at jeg ikke skal med toget, for har jo ret meget bagage.
3. Jeg er inviteret til farewell-party ved min college klasse i Lowestoft på fredag. Og Mike regner med at være hjemme, så jeg kan få eftermiddagen fri. Det starter nemlig 10.30, så tror ikke, jeg ville være tilbage til at hente Charlotte fra skole.
4. Det ser ud til at familien har fundet en ny au-pair. En østrigsk pige, som de har fundet gennem et bureau. Så det krydser jeg fingre for.
5. Jeg skal have spaghetti carbonara til aftensmad... Namme-namme-nam!

Og så kan vi snakke lidt om misundelse og jalousi. For jeg er både misundelig og jaloux. David og Tom (den ældste bror og hans kæreste) har vundet billetter til et Harry Potter event. Charlotte og James skal med dem. Det foregår i London d. 20. juli, hvor den sidste bog i serien udkommer. J. K. Rowling vil være der, de får den nye bog gratis og hun signerer den personligt for dem!!! Iiiihhhh.... Gid det var mig!

På museums-besøg

Jeg har været på Norwich Castle Museum med skolen i dag. Hvilket egentlig var ret godt, for jeg har ikke været der før. En masse udstoppede dyr, men det havde jeg det egentlig fint med, selvom jeg ikke bryder mig om tanken. Det var faktisk ret spændende, tepotte samlinger osv. Men gosh, det er hårdt at holde styr på sådan en flok livlige lopper. Især fordi der er 4-5 stykker der virkelig kræver ekstra opmærksomhed konstant. En enkelt eller to er til at klare, men der er mange i den ene klasse. Og nej, de er ikke bare livlige fordi “sådan er børn i den alder”, 2 af dem er analfabeter i meget svær grad, 2 andre kan slet ikke koncentrere sig (ved ikke om de decideret fejler noget, men de er meget svære at få til at arbejde) og så er der en der bare generelt ikke vil lytte til nogen overhovedet. Og derudover kommer så de livlige drenge og højtråbende tøser. Puha, jeg er flad nu. Kan godt mærke, at jeg har været afsted fra 9-15. Nu trænger hovedet til ro og fred.

Den tjekkiske dreng, som skulle komme her til august, har meldt fra. Han har fundet en familie i Schweiz, som han hellere ville være ved, fordi det er tættere på hans kæreste. Det er der ikke noget galt i, men han fortalte det bare ikke til familien her. Så efter at have sendt 3 emails til ham, som han ikke svarede på, fik Michele endelig fat i ham i går. Så det er lidt uheldigt at han først melder klart ud nu, for der er jo ikke så lang tid tilbage. Derfor har Michele kontaktet et bureau (hmm... staves det sådan!?), og så finder de en au-pair for hende. Det koster selvfølgelig penge, men tiden er bare ved at løbe ud. Lidt trist for dem, men forhåbentlig finder de en afløser for mig, jeg bliver ikke et år mere :-)

Su-, su-, superliga!

Jep, så er den god nok; AGF er tilbage i superligaen efter en 2-0 sejr over Kolding. YES YES YES! Jer der kender mig rigtig godt, ved hvor meget, fodbold betyder for mig. Derfor ærger det mig også, at jeg ikke er der til at fejre det. Ville give min venstre arm for at være med. Men sådan er det jo her i livet, når man tilvælger noget, så fravælger man noget andet. Så jeg vender frygteligt tilbage efter sommerpausen. Får kriller i maven bare ved tanken. NRGi Park here I come!

Nåh, men derudover så har det været en rigtig hyggelig dag. Jeg mødtes med Jana lige over middag og så startede vi ud med en tur i biffen. Vi var begge i humør til noget anderledes, så valget faldt på “Grow Your Own” – en britisk komedie. Traileren kan ses her:

http://www.metacafe.com/watch/621149/grow_your_own_trailer/
En dejlig film, fyldt med britisk humor og små, søde historier. Så vi gik derfra med en god følelse i kroppen og klar til at shoppe lidt. Vi morede os med at prøve alt muligt mærkeligt, men jeg endte med at købe 2 t-shirts; en lang rød med lommer foran og en almindelig grå. Lige hvad jeg manglede.
Ved 16-tiden gik vi på cafe og sludrede inden Jana skulle med toget kl. 17. Hun har dog bestilt flybilletter og kommer til Danmark i slutningen af juli. Så der går ikke så forfærdelig længe inden jeg ser hende igen. Heldigvis.

Når regnen regner oppe på taget...

...Har regnen slet ikke oppedaget
Det kan regne nul ned
Vi har stoppet hullet
Det ku’ regnen jo ikke regne ud
- “Regnesangen” fra Bamses Billedbog

Og ja, det har virkelig regnet meget de sidste par dage. Også i dag. Men heldigvis er det klaret op nu, så forhåbentlig holder det tørt i morgen. Det kunne jeg rigtig godt tænke mig, for skal mødes med Jana inde i byen. Det er lidt trist, for det er sidste gang jeg ser hende, inden hun rejser hjem d. 1. juli. Heldigvis har hun, og en veninde, planlagt at komme til Danmark sidst i juli, så forhåbentlig ser jeg hende igen da. I morgen skal jeg hvert fald mødes med hende. I skal i biografen og så ellers bare hygge os. Så det glæder jeg mig til.

I dag har jeg lavet... Øhm... Ingenting!? Hehe...

5 uger tilbage

Den have-pavillion vi har haft stående i haven siden søndag, tog sig i dag en flyvetur. Og så måtte Tania jo i sving. Den er ret lang og tung, så det var ikke nemt at få den skilt ad. Fik brugt muskler jeg end ikke vidste jeg havde. Men ned kom den da. Og jeg er træt.

Men lidt positivt er det da. Det har styrtet ned de sidste par nætter og det larmer så frygteligt på sådan en pavillion. Så satser på, at jeg sover noget bedre i nat. Det er stadig ret mildt, så foretrækker at sove med vinduet åbent. Hvilket jo nu kan gøre uden at blive forstyret af larmende regnvejr.

Ellers er det ikke sket så meget herovre. Jeg tuller bare rundt og nyder livet. 5 uger, eller 35 dage, har jeg tilbage af mit engelske eventyr. Det er ikke meget, så det skal nydes fuldt ud.

“Den bedste måde at spilde tiden på er at tælle timerne.” – Francois Rabelais

Medvind

“Sikken’ dejlig dag det er i dag, åbåbåbå”. Der er skønt, når man har en af de dage, hvor alt bare er ih og åh så dejligt. Sådan en dag har jeg haft i dag – og jeg har nydt det helt ud i fingerspidserne.

For det første så heler såret rigtig pænt. Er blevet lidt blålig under kæben, men det skulle være ret almindeligt. Det var jo trods alt en ret stor tand, jeg fik trukket ud. Men selve såret gør ikke ondt længere. Bryder mig dog ikke om at tygge i den side, da det ikke er helet helt endnu, men det er jo blot et spørgsmål om tid.

For det andet så har det været godt vejr i dag. Solen har været fremme og det er i sig selv en kæmpe forbedring. Det er stadig lummert og tryggende, men ikke så slemt som i går. Det har heller ikke regnet, selvom de havde lovet en masse regn hen på eftermiddagen. Men nu har vi haft nok til at holde diverse træer og planter i live, så lad os lige få solen frem igen, permanent. Tak!

Og for det tredje så er AGF tilbage i Superligaen. Godt nok kan Fredericia, matematisk, nå det endnu. Men det kræver at de vinder de to sidste kampe, mens vi taber. Og samtidig skal de score mindst 8 mål, eller noget i den retning. Så jeg er modig og tør godt sige tillykke! Skål!

Dagen derpå

En passende overskrift, for har en slags tømmermænd. Har det faktisk noget værre i dag end jeg havde i går. Hele kæben er øm og såret er stadig meget åbent. Og jeg er træt, for har ikke sovet meget i nat. Smerterne er nemlig meget værre, når man ligger ned. Men det hjælper med et par smertestillende piller og afslapning. Så jeg har gang i en god bog og spiser koldt og helst flydende. Ikke at det skulle være et problem nu, men det føles bare rarere med kolde ting. Bare tanken om, at noget mad skulle sætte sig fast i såret... Adr!

Vejret er SÅ mærkeligt for tiden. Det er rigtig varmt, men solen er ikke fremme. Rigtig tryggende og klamt. Og så regner det en gang i mellem. Styrter ned vel at mærke. Det er ikke nemt at klæde sig på til. Pga. den tryggende varme er man nødt til at have sommertøj på, og så bliver man gennemblødt, når det regner. Hmm... Det er ikke nemt, kan i nok forstå!?

En hård omgang

Selvom det slet ikke var så slemt ved tandlægen, som jeg havde forventet, så tærer det alligevel på kræfterne. Jeg er groggy og træt. Men nu har jeg det i det mindste følelsen tilbage i hele munden, så håber jeg kan spise nogenlunde normalt i morgen. En gang i mellem bløder det stadig en smule fra såret, men så er det jo godt jeg har is på lager. Det dulmer og smager dejligt. Hehe. Men ellers har jeg holdt mig til yoghurt, is og kolde drikke i dag. Det mætter ikke rigtigt, men vil ikke risikere at det begynder at bløde meget igen. Det er heller ikke så lækkert med fast mad, der sætter sig fast i det åbne sår. Næh, så vil jeg hellere være små sulten. Tirsdag arbejder jeg heldigvis ikke på skolen, så også i morgen kan jeg slappe af. Dejligt.

Efter at have fået løn i weekenden er min opsparing nu oppe på £300, altså lige i omegnen af 3000 kr. Så har da fået sparet lidt op. Men står jo også uden indkomst hele august, så der er brug for lidt ekstra midler. Måske man skulle blive ferieafløser i et par uger og gå lidt med aviser igen, eller noget. Egentlig ville det ikke gøre mig noget, bare der kommer penge i kassen. Skal investere i en bærbar computer og så har jeg også brug for en ny mobiltelefon. Den gamle kan snart ikke mere. Men nu må vi se. Forhåbenltlig er de rare i banken, så jeg kan lave et lille overskud. Med lidt mere i opsparingen, skulle det nok gå.

Tania er træt og vil smutte i seng. Kan godt nok ikke falde i søvn nu, men det er også rart bare at ligge og slappe af. Har det lidt som om, at jeg er blevet slået i hovedet med en stor, fed bog. Heldigvis er det da ikke tilfældet, så burde ikke vågne op med blå mærker i morgen. Forhåbentlig vågner jeg i stedet op en smule klarere i hovedet.

Tandlæge

Ja, så er det da hvert fald overstået. Er nu ved at have følelse tilbage i min mund efter at have været bedøvet i hele kæften. 6 bedøvelses-sprøjter skulle der til for at gøre mig følelsesløs. 2 foroven og 4 forneden. Han startede med at ordne tanden i overmunden og heldigvis var en rodbehandling ikke nødvendig. Han skiftede i stedet fyldningen, da roden ikke behøvede behandling. Og så rev han min 12-års tand ud. Puha, hvor var jeg nervøs. Man sidder ganske enkelt op i stolen, mens han med en tang river lortet ud. Men det var smertefrit og tog i omegnen af 5 sekunder. Lyden er ikke så rar, men ork, jeg har prøvet det der var værre.

Så i dag må jeg hverken få varme drikke eller varmt mad. Og da jeg har en tendens til at bløde rigtig meget, rådede han mig til en flydende diæt, i hvert fald i dag. I morgen skal jeg så starte med at skylle med saltvand for at fremme helingen. Hvis såret stadig ser meget åbent ud, står den også på kold mad og drikke i morgen. Men så skulle jeg også kunne gå tilbage til normal mad onsdag. Nu må vi se. Det værste er overstået nu.

Sidder og spiser lidt vanilie is nu. Kan ikke rigtig smage noget, fordi tungen stadig er bedøvet, men det køler dejligt. Det var begyndt at bløde lidt igen, så kulde er godt.

Tania overlevede! Yay....

En familie med spræl i

Puuhh... Det har været en lang dag i dag. Vi har jo haft hele familien til grill. Så var alligevel halv-tideligt oppe for at gøre klar osv. Vi fyldte badebassinet og satte en pavillion op. Og forberedte mad. Og selvfølgelig skar jeg løg og tudede som et lille barn, så al den fine make-up lige måtte rettes til bagefter. Ih, ville ønske, at jeg kunne smide mine billeder ind på computeren, så i kunne se dem, for nogle af dem blev rigtig gode. Det er nu en rigtig dejlig familie, der hygger sig og har det sjovt. Der bliver altid grint en hel masse, så jeg passer rigtig godt ind.

Så nu er jeg bare lidt træt igen. Og nervøs for tandlæge besøget i morgen. Jeg ved ikke om de planlægger at fikse det hele i morgen. For så bliver det da ikke sjovt bagefter, hvor jeg vil være bedøvet i hele kæften. Men nu må vi se, bare det bliver lavet, så er jeg glad.

Måtte punge ud med 5 kr for sms-opdates fra AGF kampen, så jeg kunne følge den nede fra haven. Og blev da heller ikke skuffet, for vi vandt jo :-)

Afslapning for alle pengene

Dagen i dag har state i afslapningens tegn. Og det har været skønt. Skønt, skønt, skønt. Jeg har også sovet ret godt i nat. Endelig føler jeg mig udhvilet og klar til at påtage mig nye opgaver. Jeg er frisk og mig selv igen. Så nu er jeg klar til grillfesten i morgen. Maden er købt, haven er gjort i stand, så nu mangler vi bare at stille den hvide pavillion op, så er alt klart.

Jeg har ikke helt fundet ud af, hvordan jeg får det hele til at klappe. Grillfest og GF kamp. Det er jo en vigtig kamp i morgen, men kan jo ikke rende op på værelset hvert 5. minut, for at tjekke stillingen, mens vi har gæster. Hmm... Noget skal jeg have fundet på, for vil ikke gå glip af nogle af delene. Kan og vil det hele!

Heldigvis kommer familien ikke før ved middagstid, så også imorgen kan jeg sove længe. Og så vil vi også gerne have del i det gode vejr. Heldigvis har det ikke regnet i dag og der er da også ganske lunt, men solen er ikke fremme. Det kunne den altså godt lige tage at være i morgen. Tak!

At sutte på tommelfinger

Er det er problem, hvis børn sutter på tommelfingeren?

Det er noget jeg har tænkt meget på den sidste tid. Dels fordi Charlotte har en tendens til at gøre det, men også fordi jeg har lagt mærke til, at der er rigtig mange i skolen der gør det. Jeg arbejder jo med 7-8 årige børn og vi har et par stykker der er rigtig slemme til det. Jeg har derfor søgt på nettet for at finde ud af, om det egentlig er så galt, som jeg synes det er. Jeg husker ikke, om jeg selv suttede på tommelfinger. Men jeg kunne ikke forestille mig det, for min mor har altid været meget obs på det.

“Når man sutter på tommelfinger er der en større risiko for, at biddet skal rettes simpelthen fordi der er en større kraft i tommelfingeren, så den lettere påvirker biddet. Fortænderne og ganepartiet bliver presset frem i munden, og samtidig kan der opstå overbid.” – Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske
Det har altid været min umiddelbare tanke. Med en tommelfinger i munden, skubber man jo på fortænderne, og det kan da umuligt være sundt i længden. James skal snart have bøjle på, fordi han har overbid og skæve fortænder. Også Micheles fortænder “stritter ud”, så han har det ikke fra fremmede. Netop derfor burde de da, som forældre, være endnu mere opsatte på at få Charlottes dårlige vane brudt. Generelt må hun ikke sutte på tommelfingeren, men hvis hun er syg eller oprevet giver Michele altid efter og jeg forsøger at se den anden vej, for ikke at blive alt for gal i skralden.

“Sutten kan gemmes væk, foræres væk osv. på et tidspunkt. Det kan fingeren ikke, så en fingersuttevane er generelt meget sværere at stoppe.” – Den Kommunale Tandpleje
Tommelfingeren har man jo altid ven hånden. Den har man med overalt. Netop derfor er vanen så svær at bryde. Var det sutter det drejede sig om, kunne man jo bare fjerne dem. Jeg kan jo ikke tjekke, om hun sutter på tommelfingeren, når jeg ikke lige er i nærheden, eller når hun sover. Et par gange har hun haft den i munden om morgenen, så det er en indgroet vane.

JEG synes det er et STORT problem. Charlotte er 9 år gammel og burde derfor hverken sutte på sut eller tommelfinger. Men jeg ved ikke, hvordan jeg skal tackle det? Jeg kan jo ikke gå imod hendes forældre, men det skal stoppes. Nogle forslag?

Links:
http://www.netsundhedsplejerske.dk/brevkasse/index.php?option=laes&id=1510

http://www.denkommunaletandpleje.dk/?action=tander_sundhed&faglig_tekst=5

Happy Birthday og alt det der

Happy Birthday Charlotte - 9 år!

Selvom jeg ikke rigtig var i humør til alt det her fødselsdags-halløj, så har det faktisk været en rigtig hyggelig dag. Charlotte startede selvfølgelig dagen ud med at pakke gaver op. Og hvis jeg synes jeg var forkælet som barn, så tog jeg da grueligt fejl. Hun havde skrevet en ønskeseddel og så købt Mike og Michele slet og ret alt hvad der stod på den!!! I min verden er det ikke helt den rigtige måde at gøre det på, for hun sætter jo slet ikke pris på noget, når hun får så meget. Men det må de jo om. Hun var nu alligevel glad for mine tre små gaver: Et venne-armbånds-gør-det-selv-sæt, en bog om at genrbuge sine ting og et lav-dine-gaver-selv-gør-det-selv-sæt.

Brugte som sagt formiddagen på at bage chokoladekage. En flot rund een, med chokoladeglasur over det hele, “Happy Birthday Charlotte” skrevet i skrig-grøn glasur og små chokolade knapper. Mmm... Den så lækker ud da jeg blev færdig. Og ni lys i, naturligvis.

Og så har vi været ude at spise. Michele har jo været i London siden torsdag morgen, så vi mødtes med hende inde i byen. Vi spise på en rigtig hyggelig restaurant, fik dog ikke helt fat i navnet. Men maden var himmelsk og ikke ret dyr. Til hovedret fik jeg en bøf lavet af laks og peberfrugter, dertil krydder-kartoffeltern, salat og en cremefraiche dressing. Det var virkelig lækkert. Til dessert en belgisk kanelvaffel med vaniljeis, toffee sovs og toffee crunch. Namme-namme-nam. Det var virkelig himmelsk. Spiste så meget, at jeg var sikker på, at jeg ville sprække på midten. Mmmmmm....

Så min chokoladekage er der ingen der har smagt på endnu. Vi er simpelthen allesammen så stopmætte at det ville være synd at tage huld på den nu. Men imorgen, så skal den dælme dytme smages!

Déjà vu

Stødte på en artikel i dag (link nederst i denne tekst). Déjà vu er emnet. Forskere mener nu at have påvist, at déjà vu skyldes en fejl i hjernen. Det er da lidt skræmmende at tænke på. Hjernen laver simpelthen fejl? Men ja, den er åbenbart ikke i stand til, at skille to meget ens situationer ad. Derfor føles det som om, at man har oplevet det før. Alle kender sikkert følelsen af, at man helt sikkert har oplevet en given situation før. Men næh nej, det er blot din hjerne, der ikke kan følge med. Så ved vi da det.

http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-7203821.html

Træt, træt, træt

Jeg ved ikke, om det er det skiftende vejr eller generel mangel på søvn, men det har bare været en uoverskuelig la-a-ang uge. Jeg har nærmest været konstant træt siden mandag morgen, og det bliver ikke nemmere som dagene går. Nu er jeg nærmest nået til et punkt, hvor jeg er bange for, at jeg falder i søvn på cyklen. Jeg gaber konstant og kan slet ikke samle mig om noget. Er lykkelig for, at det er fredag i morgen. Har dog lovet at bage kage mens Charlotte er i skole, men det kan jeg da i det mindste hygge mig med i mit eget tempo. Er slet heller ikke i humør til al det her fødselsdags-tamtam, men det er der jo ikke så meget at gøre ved. Spurgte hende ellers om vi ikke kunne udskyde den en uges tid, men den ide tog hun bestemt ikke til sig. Hmm... Det skal nu nok blive hyggeligt nok med grillfesten søndag. Til den tid er jeg forhåbentlig også udhvilet. Lige nu er jeg bare træt og ugidelig.

Foresten, tillykke med fødselsdagen Rasmus!

Cricket og Lady Diana

Det er godt nok en mærkelig sport, altså cricket. Kendte ikke det store (læs: Ingenting) til sporten før jeg kom herover. Og James har virkelig gjort en storslået indsats for at forsøge at få mig til at fatte det. Men puha, hvor jeg synes, at der er mange regler at holde styr på. Alene den måde man holder battet på, er en hel videnskab for sig selv. Især når man er vant til rundbold og den slags. Men det er vel nærmest Englands nationalsport. De sender det hvert fald konstant i fjernsynet og det er da absolut ikke særligt spændende at glo på. Men jeg har da lært lidt; lidt har også ret.

Arbejder jo på skolen mandage, onsdage og torsdage. Og i dag var ingen undtagelse. Det er nu meget hyggeligt, selvom læreren jeg arbejder med, driver mig til vanvid en gang i mellem. Vores måde at tackle problemer på, kan slet ikke harmonere. Men jeg hænger i og er glad for al det ansvar jeg efterhånden har fået. Det er altid rart, når man føler, at man gør en forskel.

I aften kommer der et program på Channel 4, som har været diskuteret meget i medierne. “Diana: The Witnesses in the Tunnel”. Det skulle eftersigende vise nogle hidtil usete optagelser fra Dianas død, og det har der været ramaskrig over. Godt nok skulle hendes ansigt ikke blive vist direkte, men det er et ekstremt følsomt emne herovre. Derudover rejser det også spørgsmålet, om paparazzierne i tunnellen havde for travlt med at tage billeder til at ringe til alaramcentralen. Jeg skal se det under alle omstændigheder. Synes det er et fascinerende emne. Grotesk eller ej!

Pjæk?

Charlotte har ikke været i skole i dag. Hun sov ikke godt i nat og klagede over hovepine i morges. Men der var bare et eller andet over det, som ikke virkede troværdigt. Burde slet ikke tænke sådan, ved det godt, men det var bare min første tanke. Og efter to timer i sengen fejlede hun da heller ikke noget. Tror bare hun var lidt træt, men det er ikke en undskyldning for at blive hjemme fra skole. Men jeg holdt min mund, for det er jo ikke en pæn tanke.

Da både Mike og Michele har arbejdet hjemme idag tog de sig af Charlotte. Så jeg havde tid til at sende min 3. pakke hjem til far. “Til Tania fra Tania”, er teksten på bagsiden. Må jo kun have 15 kg med i bagagen, når jeg flyver hjem, så er begyndt at sende småting allerede nu. Har sendt 2,120 kg so far, hvilet jo er ret meget. Men fordi jeg sender lidt af gangen, virker det ikke så voldsomt.

Charlotte og jeg har bagt vanilje-muffins i eftermiddags. Meget mod min vilje. Holder virkelig af at bage. ALENE. Det er så anstrengende med børn involveret. I hvert fald det meste af tiden. Jeg bliver alt for hurtigt irriteret, men det gik faktisk udemærket. Og de smager jo himmelsk, som altid :)

Dansk-engelsk

James stillede et meget problematisk spørgsmål forleden dag, frit oversat til dansk: “Tania, er det nemt at lære dansk?” Altså, hvordan pokker skal jeg kunne svare på det? Selvom man jo vel sagtens lærer gennem hele livet, så husker jeg altså ikke, at jeg “lærte” dansk. Men spørgsmålet i sig selv, er da rimelig relevant. Er det nemmere for en dansker at lære engelsk, end det er for en englænder at lære dansk?

Jeg husker heller ikke rigtig starten på mine engelsk-kundskaber. Nu er de der jo ligesom bare. Men egentlig, så tror jeg, at dansk er svært at lære. Vi udtaler jo overhovedet ikke ordene som vi siger dem. Mit umiddelbare svar til den kære dreng var derfor, nej. Til gengæld har jeg altid haft en ide om, at hollandsk er virkelig nemt. Fordi de netop har fattet, at alting bliver meget lettere, når ordene bare udtales som de staves – og omvendt.

Men engelsk er jo sådan set ikke meget bedre. Hvorfor er der h i what osv. Sprog er en mærkelig størrelse.

“Selv om det eneste fremmedsprog, du mestrer rimelig godt, er smilet, kan du nå langt!” – Willy Breinholst

Sidste uge

Ja, i sidste uge havde vi jo ferie herovre. Mandag d. 28. maj var sågar ”Bank Holiday Monday” altså en helligdag, så jeg havde forlænget weekend. Skønt.

Tirsdag var James rigtig forkølet, så vi tullede bare rundt herhjemme. Vejret var alligevel ret elendigt, så det indbød heller ikke til en rask gåtur. Næh, det var bare en rigtig afslapningsdag.

Onsdag var vi forholdsvis tidligt oppe og Charlotte og jeg tog en tur i parken om formiddagen, mens James besøgte nogle kammerater. Vi var hjemme ca. 12.30 og de spillede lidt Playstation inden jeg ville lave frokost. Indtil elektriciteten forsvandt. Og det var ikke bare vores hus, den var gal med. Nærmest hele området her var uden strøm. Vi spiste frokost og håbede at det bare var for en kort bemærkning. Men da kl. nærmede sig 16.30, kom næste problem. Aftensmad? Jeg ringede Mike op fra min mobil og han aftalte med sin mor, at hun kom og hentede os 17.30. Så vi tog ind til byen og spiste og bowlede. Men stadig ingen elektricitet hjemme, så Mike havde tændt stearinlys og fundet lommelygter frem. Midt om natten vågnede vi alle brat, da alt tændte. Yay – strøm. Så en anderledes dag, kan man vidst roligt sige hehe.

Torsdag slappede vi igen af.

Fredag var vi en tur i skøjtehallen. Det var tisse koldt at sidde og kigge på, at ungerne skøjtede. Men de hyggede sig og tiden gik. Det er det vigtigste.

Lørdag mødtes jeg med Jana og en af hendes veninder inde i byen. Vi shoppede, gik på cafe og legede turister. Det er altid hyggeligt.

Det værste ved en ferie er mandagen efter. Gosh, hvor er det altså bare ikke nemt at komme op.

Et eller andet sted skal man jo starte

Suk suk! Ja, min hjemmeside var jo kun betalt for i et år. Nød virkelig at pusle med den, men det er jo ”kun” en hjemmeside, så mon ikke jeg overlever ;-) hehe. Men det næstbedste er jo en af de hersens berømte og berygtede blogge. Tænkte at det nu var på tide at jeg også deltog lidt i blogland. Og dog, for bloggen her er der jo ikke mange der kender til. Det betyder nu heller ikke så meget. De mennesker jeg gerne ser læser hvad jeg skriver, ved bloggen eksisterer og kan følge med som det passer dem. Men derudover skriver jeg mest for mig selv.

Synes det er så dejligt befriende at skrive om alt og intet. Og da denne blog er meget nemmere at administere, kunne jeg godt forestille mig, at den bliver opdateret noget mere, end hjemmesiden blev. Måske endda dagligt. Men nu må vi se. Man har jo som sagt et standpunkt, til man tager et nyt.

Ohøj derude!