mandag, juni 18

På museums-besøg

Jeg har været på Norwich Castle Museum med skolen i dag. Hvilket egentlig var ret godt, for jeg har ikke været der før. En masse udstoppede dyr, men det havde jeg det egentlig fint med, selvom jeg ikke bryder mig om tanken. Det var faktisk ret spændende, tepotte samlinger osv. Men gosh, det er hårdt at holde styr på sådan en flok livlige lopper. Især fordi der er 4-5 stykker der virkelig kræver ekstra opmærksomhed konstant. En enkelt eller to er til at klare, men der er mange i den ene klasse. Og nej, de er ikke bare livlige fordi “sådan er børn i den alder”, 2 af dem er analfabeter i meget svær grad, 2 andre kan slet ikke koncentrere sig (ved ikke om de decideret fejler noget, men de er meget svære at få til at arbejde) og så er der en der bare generelt ikke vil lytte til nogen overhovedet. Og derudover kommer så de livlige drenge og højtråbende tøser. Puha, jeg er flad nu. Kan godt mærke, at jeg har været afsted fra 9-15. Nu trænger hovedet til ro og fred.

Den tjekkiske dreng, som skulle komme her til august, har meldt fra. Han har fundet en familie i Schweiz, som han hellere ville være ved, fordi det er tættere på hans kæreste. Det er der ikke noget galt i, men han fortalte det bare ikke til familien her. Så efter at have sendt 3 emails til ham, som han ikke svarede på, fik Michele endelig fat i ham i går. Så det er lidt uheldigt at han først melder klart ud nu, for der er jo ikke så lang tid tilbage. Derfor har Michele kontaktet et bureau (hmm... staves det sådan!?), og så finder de en au-pair for hende. Det koster selvfølgelig penge, men tiden er bare ved at løbe ud. Lidt trist for dem, men forhåbentlig finder de en afløser for mig, jeg bliver ikke et år mere :-)

Ingen kommentarer: