lørdag, juni 30

Så er der kun tilbage at håbe

Ansøgningen er sendt til JCVU i Aarhus. Men der er ingen garanti på, at den når frem i tide. Jeg kan heldigvis følge brevets tur på nettet, så jeg i det mindste har en ide om, hvor den er henne af i verden. Men det er nok en nogen dum ide lige at ringe til seminariet for at høre hvordan og hvorledes. Men når alt kommer til alt, så er det ude af mine hænder nu. Første del er op til Royal Mail og Post Danmark. Anden del er op til mine karakterer og ikke mindst de andre ansøgeres karakterer. Så kryds fingre for mig allesammen. Forhåbentlig får jeg ikke brug for det, men “better safe than sorry”, som de siger på disse kanter. Tjekkede seminariets hjemmeside i dag for at se, om der var kommet informationer om studiestart. Og jeg som troede, at man startede en gang i september. Næh nej, der er studiestart mandag d. 20. august. Hvilket jo kun giver mig en måneds sommerferie. Til gengæld har jeg jo så også “kun” en måned uden indtægt. Måske det egentlig er meget godt!?

Har travet rundt inden i byen i dag. Købt togbillet og en masse småting til min scrapbog. Intet tøj. Men skal da lige have tjekket, om der er noget jeg simpelt hen ikke kan leve uden, så tager på bytur igen næste lørdag.

Her til aften har vi grillet med Maureen (Mikes mor) og Tim. Det var rigtig hyggeligt. Da vi sad og snakkede i sofaen og fik et glas vin senere på aftenen, slog det mig, at det er de stunder, jeg kommer til at savne allermest. Hvor meget bare sidder og snakker, som om man altid har kendt hinanden. Det bliver ikke nemt at efterlade om 20 (!!!) dage.

Ingen kommentarer: