onsdag, juni 20

Når vejret gør forskellen

Det har bare været sådan en dejlig dag i dag. Jeg har været i rigtig godt humør; glad og godt tilpas. Og det bedste er, at der egentlig ikke var nogen grund til det. Det var bare en af de dage, hvor man føler, at alt er med en. Det er super, super skønt.

Men vejret har nok haft sin indvirkning. Solskin, men med en konstant brise. Så det har været lækkert at være udenfor, uden at blive overophedet og svede som en gris. Jeg har endda fået lidt farve nu (læs: solskoldning). Det stod ned i stænger langt det meste af natten. (Så jeg har sovet som en sten. Regn har en fantastisk beroligende virkning på mig. Når man altså ikke lige står midt i den, that is.) Men hen på de lyse timer, klarede det op og vi har så altså haft strålende solskin hele dagen.

Desuden har jeg fået skrevet min ansøgning til JCVU. Mangler lige anbefalingen fra skolen, men så er den ved at være klar til at blive sendt. Det skal jo også snart være, for det er ansøgningsfrist torsdag d. 5. juli 2007.

Ingen kommentarer: