Jeg har siden sidste år puttet alle mine små-mønter i en sparegris. Tanken var, at jeg på den måde ville spare lidt penge op, som jeg kunne bruge på en lille ting, der ville få mig til at huske tiden her. Målet var £20. Jeg talte pengene d. 19. juni og kunne konstatere at målet er nået let. £25,87, altså ca. 280 kr. Og så har jeg jo stadig en lille måned mere at spare op i. Dog er nogle af pengene blevet brugt i dag. Jeg har nemlig besluttet mig for, at pengene skal bruges på at lave en flot scrapbog. Med rigtig papir, album osv. Det er forholdsvist dyrt, men så har man til gengæld et varigt og flot minde. Jeg har købt et sølv album og nogle rigtig flotte papirer. Jeg har jo ret mange billeder efterhånden og har også gemt lidt småting; biografbilletter, tog- og busbilletter, opskrifter osv. Så jeg vil fortsætte med at samle og købe ting til bogen. Jeg venter dog med at lave den, til jeg kommer hjem. Min mor laver jo kort og har derfor en masse forskellige materialer, som jeg planlægger at hugge lidt af. Ssshhh... Sig det ikke til nogen :-)
lørdag, juni 23
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)

Ingen kommentarer:
Send en kommentar