I dag har været præcist, som en søndag bør være. Jeg har lavet absolut helt og aldeles ingenting. Jeg har virkelig ikke lavet dagens gode gerning. Ja, for det ikke skal være løgn, så har jeg knap nok været uden for døren. Det var kun fordi, vi ville have cola til aftensmaden, at vi bevægede os. Men da vi jo har egen butik her på universitetet (se billede), så var det ikke langt, vi skulle trave. Så den har virkelig bare stået på ren afslapning i dag. Og det er altså rart efter en lang uge.
Det var en rigtig god aften igår. Vi hyggede os virkelig, og der blev taget mange gode billeder. Jeg havde dog ikke mit kamera med, da det ikke fungerer så godt med blitz, så jeg skal lige have kopieret billederne fra de andres kameraer, før de kan blive lagt ud. Men det skal nok ske - på et tidspunkt :-) Keib, som aldrig havde prøvet at bowle før, blev 'ramt' af en ordentlig omgang begyndergheld, og han var rent faktisk lige ved at finde det første spil. Sejren gik dog til Kostas. Lone og jeg landede lige i midten, mens Rania og Ben stod for de to sidste pladser. I det andet spil skiftede vi lidt roller. Ben fik lige pludselig styr på kuglen og tog rimelig suverænt sejren. Kostas blev nummer 2, jeg (!!!) blev nummer 3, Keib nummer 4 og Lone og Rania rodede rundt i bunden. Så jeg tabte slet ikke, som jeg havde forventet. Bowling har jeg aldrig været god til, men jeg synes det er rigtig sjovt. Og igår var ingen undtagelse.
Vi afsluttede aftenen på McDonald, inden vi tog en taxa hjem. Eller dvs. Kostas, Rania, Lone og jeg ville egentlig have haft en øl på en pub. Men da Ben skulle op på arbejde i morges, besluttede ham og Keib at gå hjem. Det er altså ved at være noget køligt om natten, og det er en gåtur på ca. tre kvarter. Vi fandt imidlertidigt ikke nogen pub, der så hyggelig ud, så vi besluttede at tage en taxa hjem i stedet for at blive ved med at vade rundt. På vej hjem så vi Keib og Ben, de var nået ca. halvvejs. Taxaen lugtede ret underlig af noget sødligt et-eller-andet, og jeg fik det virkelig dårligt. Blev ramt af en pulserende hovedpine og en ordentlig omgang kvalme. Så jeg gik direkte i seng, mens de andre tre lavede varmt kakao til de vandrende gutter. Det blev de vist rigtig glade for :)

Ingen kommentarer:
Send en kommentar