lørdag, oktober 25

En meget værdifuld pakke


Så har jeg sørme også modtaget min første pakke herovre. Fra min kære mor. Ih, hvor var den rar at finde i postkassen. Glæden var selvfølgelig stor hos både Lone og jeg, da den viste sig at indeholde en pose Piratos og en pose Tyrisk Peber. Namme nam, salt lakrids og stærke bolcher kan man aldrig få for meget af. Så nu guffer vi igen løs. Og så gav vi også Kostas en smagsprøve. Lakrids findes åbenbart heller ikke i Grækenland, så han så lidt sjov ud, da han proppede den i munden. Men nu har han da også prøvet det :)

Foruden de to poser lakrids var der også en halskæde i pakken. En perle i en sølvkæde. Den tilhørte min farmor, og hun var rigtig glad for den. Min mor synes, at jeg skal have den. Det lyder som en kliche, men i sådan et tilfælde er tak kun et fattigt ord. At have lidt af min farmor her ved mig betyder alt.

Ingen kommentarer: