Den svære afsked

Jeg har sagt det før, og jeg siger det gerne igen: Jeg hader, hader begravelser. Og det gør det selvfølgelig kun meget værre, når personen i kisten var en, du holdt ufattelig meget af. Men nu har min farmor fået fred, og det er trods alt en lille trøst. Det var dejligt, at så mange dukkede op for at sige farvel, for det havde hun fortjent. Nu er det overstået, og selvom vi nok alle vil være mærket af sorg og savn et stykke tid endnu, så er det stadig tid til at kigge fremad igen.

Jeg er jo også tilbage i det engelske igen. Dog har vi ingen timer i dag, så skulle heldigvis ikke op til noget. Lone skal vaccineres mod meningitis, og ellers skal vi bare have handlet lidt ind. Det er dejligt med en rolig dag ovenpå den lange rejse i går, så jeg klager ikke.