Jeg har besluttet mig for at tage hjem til min farmors begravelse. At blive her er bare ikke den rigtige beslutning for mig. Så jeg flyver til Danmark imorgen, fredag, aften og bliver til tirsdag morgen. En lille forlænget weekend kan man vel kalde det. Min farmor skal foresten begraves mandag kl. 11.30.
Det er selvfølgelig synd for Lone, at hun bare bliver efterladt her. Men hun er heldigvis super forstående. Godt hjulpet på vej af at jeg har lovet at efterlade min computer her, så hun har adgang til internet døgnet rundt. Det virker nemlig ikke på hendes endnu. Og da vi starter skole tirsdag morgen, må hun også starte alene, hvilket hun heldigvis også har mod på. Så jeg er helt overbevist om, at det nok skal gå det hele.
Den bil vi havde lejet i weekenden, har vi naturligvis afbestilt. Vi skulle have været i Norwich for at besøge min engelske familie, men det må så blive en anden weekend. Hvilket de selvfølgelig var helt med på, da jeg ringede til dem.
Vi var endnu et smut inde i byen igår. Lones veninde har snart fødselsdag, så hun ville gerne sende en lille ting hjem til hende. Og jeg har ødelagt alle mine lange bukser med undtagelse af et enkelt par, så jeg trængte virkelig til bare et enkelt nyt par cowboybukser. Så det købte jeg. Nogle pæne, sorte nogle.
Igår aftes så vi film. 'Click' som vi havde købt på tilbud dagen forinden. Film og en flaske hvidvin, og så hyggede vi os gevaldigt. Jeg har dog sovet helt elendigt. Men det er nu 'bare' fordi, jeg er blevet vaccineret imod meningitis i går morges, så den ene arm er noget så øm. Så jeg vågnede hele tiden, fordi jeg var kommet til at klemme den. Hurra for smertestillende piller :-)
torsdag, september 25
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)

Ingen kommentarer:
Send en kommentar