tirsdag, september 23

Den værste aften/nat/morgen nogensinde!

Dagen igår var egentlig okay. Vi var til møde på det internationale kontor kl. 10, hvor vi blev indskrevet på universitetet og fik udleveret vores studiekort. Ellers gik dagen bare med at handle ind osv.

Lone og jeg gik allerede hver til sit ved 20-tiden, fordi vi var trætte. Og allerede der festede de ovenpå med ufattelig højt musik. Vi kan uden problemer høre hvilket nummer, de spiller. Og minsandten om de ikke fortsatte til kl. 02.30! Var godt gal i skralden, fordi vi også har møder i dag. Faldt vel i søvn ned 03.30 tiden, hvor der igen var ro på campus. Og så brød helvede løs en time senere. Brandalarmen gik i vores bygningen. Sikke en måde at blive vækket på. Det er bare så højt. Så vi måtte hurtig i tøjet og ud på plænen - altsammen kl 04.30! Der stod vi så i en halv times tid, mens brandfolkene tjekkede, at der ikke var brand nogen steder, og vi kunne gå ind i seng igen. Til trods for, at jeg kun havde fået en times søvn, kunne jeg ikke rigtig falde i søvn igen efter at have stået uden for og frosset. Så den var halv seks, sidste gang jeg kiggede på uret. Og ta-ta-ta-taaa, op igen kl. 09.30, hvor brandalarmen startede igen. Ud på plænen og igen vente en halv times tid. Vi blev enige om, at det ikke kunne betale sig at sove mere, så vi gik i bad. Heldigvis er vi begge hurtige under bruseren, så da brandalarmen startede igen lidt over 10, var vi mere eller mindre påklædte. ØV hvor vi ikke tilfredse med tilværelsen lige der.

Og for det ikke skal være løgn, fik jeg hen på eftermiddagen at vide, at min kræftsyge farmor havde sovet ind om natten. Så man kan vidst roligt sige, at denne tirsdag ikke lige har været min dag. Var rigtig tæt knyttet til min farmor, så lige nu står jeg med et stort valg foran mig. Skal jeg flyve hjem til begravelsen, eller skal jeg besøge min engelske familie, som det er planlagt? Lige nu er jeg i syv sind.

Ingen kommentarer: