... Således stod der skrevet på vores fælles tavle imorges. Kostas, grækeren, har det med at skrive alt muligt derpå. Og han havde da så sandeligt ret. For det var en rigtig dejlig morgen at vågne op til. Blå himmel og begyndende solskin, skal man ikke klage over her midt i oktober måned. Temperaturene sniger sig dog ikke op over de 15°C, men det gør ikke spor. Humøret stiger automatisk, når vejret arter sig så pænt, som tilfældet har været den sidste uges tid. It's amazing!
Ellers er der ikke det store at berette om. Ugen her er gået utroligt hurtig, men kan ikke lige sætte en finger på, hvad der har været årsagen til det. I morgen kommer Lones forældre, og vi planlægger at lave mad til dem her og så måske en bowling tur om aftenen. Vi har lejet en bil, som Lone og jeg skal hente i morgen lige over middag, så det er nemmere for os at komme rundt. Og rundt det skal vi, for hvis vejret fortsat er godt, så skal vi i zoologisk have søndag. Vi har fundet en stor en, som ligger en times kørsel herfra, og det synes vi ikke er så slemt. For det er så hyggeligt at kigge på dyr :) Og det er bare så lang tid siden, jeg sidst har været i zoologisk have, så jeg glæder mig som et lille barn.
fredag, oktober 17
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)

Ingen kommentarer:
Send en kommentar