I aften var det vores tur til at lave middag. Et godt dansk måltid. Så vi lavede selvfølgelig hakkebøf med bløde løg, brun sovs og kartoflet. Eller dvs. det lavede Lone, mens jeg stod for alt andet. Så jeg tilberedte en masse grønsager, skar dem i stave osv. For vi foretrækker dem rå, selvom traditionen i Danmark jo sådan set er at koge dem. Til dessert serverede vi Toblerone-isen med friske bær og en lille hjemmelavet kyskage.
Det var en stor succes. Rania kan dog ikke lide kartofler, men resten spiste hun da. Hovedretten var rigtig lækker - det er altid godt med lidt god, gammeldags dansk mad.
Og især isen var alle vilde med. Ja, Rania fik endda tårer i øjnene, fordi hun synes, den smagte, som når hendes mor plejede at lave is. Det er da noget af et kompliment. Min is har fået folk til at græde :)

Ingen kommentarer:
Send en kommentar