torsdag, november 13

Φέτα og andet godt fra Grækenland

I dag har den stået på græsk mad. Grækerne havde nemlig tilberedt en måltid med græske retter. Det var meget anderledes. Til hovedret fik vi en form for pølser skåret i meget små stykker og tilberedt med lidt sovs af en art. Hertil var der stegte peberfrugter og græsk youghurt. Som tilbehør fik vi bagt feta (Φέτα - sådan staves det vist på græsk), tomatsalat og brød. Jeg er jo ikke så vild med almindelige engelske pølser, men de gled da ned. Mest fordi de mindede meget om kødboller, som jeg bedre kan spise end pølser. Men det var meget sjovt med de lune pølser og peberfrugter og så den helt kolde græske youghurt, det komplimenterede hinanden godt. Bagt feta har jeg heller aldrig prøvet før, men det var faktisk meget godt.

Til dessert fik vi bagte æbler med kanal og honning. Bananer med nødder og overtrukket med chokolade. Samt chokolade, kiks og cornflakes som var blevet blandet sammen og frosset, det blev serveret med vaniljeis. Sidstnævnte er virkelig lækkert. Man kan ikke spise ret meget af det, fordi det bliver for kvalmende, men det smager godt. Også æblerne var gode. De mindede mig om jul :)

Ingen kommentarer: