onsdag, november 5

"Det eneste, man kan lave uden penge, er gæld." - Heinz Schenk

Så det er det, jeg må lave resten af min tid her i England; gæld. For med den ene dårlige nyhed efter den anden ser det efterhånden rigtig slemt ud på bankkontoen.

Og i dag har også været en øv-dag. Først blev vi vækket kl. 00.30 i nat af brandalarmen, og det gør mig lige irriteret hver gang. Og minsandten om mine briller da ikke også er gået i stykket i dag. Den ene stang er knækket af. Var ved en optiker, der med det samme sagde, at de ikke står til at redde. Så nu skal jeg også punge ud med penge for et par nye briller. Banken betaler! Det er mit motto i disse dage. Heldigvis har jeg da nogle kontaktlinser med herover, så jeg ikke skal gå uden briller. Men altså... ØV ØV ØV!!!

Vi har endelig fået aftalt, hvornår vi skal til Norwich. Vi har ferie i uge 48, så vi tager derover fra d. 27. november - 29. november, hvor vi kan overnatte hos familien. Så det er da et lille lyspunkt. Det er dog blevet lidt ødelagt af, at det firma vi lejede bil hos sidst, og hvor det var ganske billigt, tilsyneladende ikke eksisterer mere. Så dem vi har kontaktet tager en mindre formue for det. Suk.

Heldigvis har Lones kammerat sendt os nogle film på en usb-stik, så vi har da noget til at muntre os op i aften. Hallelujah!

Ingen kommentarer: