fredag, juli 13

1 uge tilbage

Ja, det er småt med tiden efterhånden. Men jeg prøver at lade være med at tænke på det. Det gælder om at leve i nu’et, er det ikke det, de kloge siger? Der er hvert fald noget om det; må hellere sørge for at få noget godt ud af den sidste uges tid.

Har været inde at se “Harry Potter & the Order of the Phoenix” i biografen i dag. Og ja, det er en god film, forudsat at man ikke sammenligner den med bogen. Men sådan er det jo som regel. Du kan bare ikke få de samme nuancer med i en film og slet ikke, når bogen er så lang, som det her er tilfældet. Der er mange ting de har været nødt til at udelade. Men filmen i sig selv er fremragende. Mange fede efekter. Dog er der et par steder, hvor det er en anelse for tydeligt, at det er computer animeret. Men derudover var det en fantastisk oplevelse. Som inkarneret Harry Potter fan er det jo en film, der skal ses. Dog tror jeg den er bedre, når man ikke har læst bogen i forvejen.

Kan stadig ikke helt forstå, at det allerede er fredag igen. Min sidste weekend. Mine brødre havde bestilt fodboldtrøjer, da de er meget billigere herovre. Så jeg har 1 styks Liverpool trøje og 1 styks Arsenal trøje til at ligge nu. Jeg har købt og betalt dem, og så får jeg pengene af dem, når jeg kommer hjem. Og de vejer jo ikke rigtig noget, så det er hvert fald ikke dem der er skyld i eventuel overvægt.

Ingen kommentarer: